Vi byder alle velkommen til familietræning

Skrevet af admin den 21/09/2015

Vores onsdags børnehold i Shinson Hapkido vil fremover blive kaldt et familiehold, men alle er meget velkomne, både voksne uden børn og børn uden voksne og børn sammen med deres voksne. Alder fra 0 år til og med 100 år. Vi starter den 7 okt. kl 16.30 til 17.30.

Målet med vores nye familiehold, er at give hele familien mulighed for at kunne komme til Shinson Hapkido træning. At være sammen som familie, om en aktivitet. Vi ved hvor svært det kan være for småbørns forældre, og få tid til at komme til træning. Her er muligheden for både at være sammen med børn på en anderledes og sjov måde, hvor det at være den voksne bliver taget lidt væk, og man i stedet kan være sammen om at få sved på panden samtidigt med man kan grine og have det sjovt.  At give voksne, som børn mulighed for at kunne være fysisk aktive, med udgangspunkt i Shinson Hapkido teknikker. Der vil ikke blive lagt vægt på pensum træning, men forskellige Shinson Hapkido teknikker vil indgå. Man kan træne i dobok (Shinson Hapkido dragt) eller træningstøj. Det er ikke en forudsætning at have deltaget i Shinson Hapkido før, alle kan deltage.

Ved uddybende spørgsmål kontakt Sofie 22546054 eller Johannes 60890182

Eller mail. sofiesoon773@gmail.com eller darquan@gmail.com