Om Klubben

Sådan kan du prøve

  1. Alle kan prøve.
  2. Det er gratis at træne i de første 4 uger.
  3. Medbring langærmet t-shirt og træningsbukser.
  4. Kom 10 min. før træninsstart og henvend dig til træneren.

Man er til alle tider velkommen til at komme op til træning og kikke eller prøve. Den første måned er gratis, derefter henvender man sig selv til træneren og beder om en indmeldelsesblanket.
På vores børnehold er forældre meget velkomne til at deltage, vi oplever det som en god og sjov måde at være sammen med sit/sine børn på, og så får man motion med i købet.
I starten, inden man for købt sig en Dobok, (officiel Shin Son Hapkido trænings dragt, som kan købes i klubben) er det mest praktisk at træne i tynde lange ærmer og benklæder og bare tær. Der er mulighed for at tage bad efterfølgende.
Husk at drikke masse af vand inden træningen.

Det er også muligt at booke os til diverse arrangementer. Det kunne fx være en prøvetræning for dig og dine kollegaer. Skriv til Torben hvis du er interesseret eller har en ide.

Om Klubben

Shinson Hapkido Hvidovre er startet i 1989 af en lille kreds af kampsportsudøvere der fandt det koreanske træningssystem spændende og kompetent.

Shinson Hapkido Hvidovre har hjemmehørende i træningslokalerne på Sønderkærskolen, Kettegård Alle 2, 2650 Hvidovre. Klubbens daglige leder og træner er Torben Bruun. I træningen assisteres Torben af hjælpetræner Sofie Soon, David Pedersen, Marie Crabit og Sam Bruun-Lund. Se træningstiderne i toppen af siden. Forældre er velkomne til at træne sammen med deres børn til børnetræning.

Shinson Hapkido Hvidovre har mange sociale arrangementer: Vandreture i Sverige, rapelling i Hvidovres vandtårn, julefrokoster, weekend arrangementer hvor vi spiser god mad, ser video til vi segner og overnatter i klubben, fastelavn med udklædning og slåen katten af tønden, indendørshockeyturneringer,  kanoture, landslejre, pinselejre, sommerlejre hvor vi mødes med andre hapkidoudøvere fra hele europa o.m.m. Du kan se de kommende arrangementer under nyheder. Der er flere arrangementer under planlægning end der er vist.

Alle rygtefrie personer kan blive medlemmer af klubben med få undtagelser. Personer, der er straffet for vold, legemskrænkelse eller gadeuorden kan ikke optages som medlem.

Træningstider og sted

Du kan se hvor og hvornår vi træner på forsiden.

Vi har også et motionsrum med bl.a. måtter, ribber, romaskine, crosstrainer og masser af frie vægte. Alle medlemmer kan få fri adgang også udenfor de almindelige træningstider. Snak med en af underviserne eller se infotavlen omkring nøgleboks.

Underviserne


Torben Bruun
Formand og cheftræner
Email: torben@sshhvidovre.dk
Telefon: 61 71 81 43

Sofie Soon
Træner på familieholdet
Email: sofie@sshhvidovre.dk

Johannes Hultberg
Træner på familieholdet

David Pedersen
Bestyrelsesmedlem og træner
Email: david@sshhvidovre.dk

Sam Bruun-Lund
Bestyrelsesmedlem og træner
Email: sam@sshhvidovre.dk
Telefon: 22 44 59 03

Forældre-gruppe

En gruppe som trænerne og bestyrelsen kan kontakte, i forbindelse med arrangementer, hvor et par ekstra hænder, en kage eller bare tilstedeværelse ville være behjælpeligt. Ofte vil det være i forbindelse med opvisninger, lejre, video-overnatning eller gradueringer. Hvis man har mulighed for at hjælpe en gang i mellem, skal man skrive en mail til solagross@hotmail.com. Samme mail kan I stille spørgsmål til!

Træningsdragtspriser

Hvis du ønsker at købe en træningsdragt skal du bare kontakte Torben enten før eller efter en træningstime eller på mobil 61718143. Du kan se størrelser og priser på shop siden.

Kontingentbetaling

Kontingentet er 450,00 kr. pr. halvår for børn under 15 år. For voksne (15 år og ældre) er kontingentet 650,00 kr. pr. halvår. Kontingentet for passive medlemmer er 150 kr. pr. halvår. Kontingent opkræves i april og oktober måned.

Betaling kan ske på en af 3 nedenstående måder.

  1. Betaling med girokort. Du kan som altid betale med girokort. Gå på posthuset og udfyld et tomt giro indbetalingskort. Gironummeret er 371-8328. (Vil du gerne have et trykt girokort, så sig det til træning).
  2. Indbetalingskort via netbank. Du kan foretage en ”betaling af indbetalingskort”. I kodelinien anføres ”01” og girokontonummeret er 371-8328. Husk at anføre navn.
  3. Bankoverførsel via netbank

De fleste Netbanker tilbyder denne facilitet. Pengene skal overføres til Danske Bank, registrerings nr. 1551 konto nr. 3718328. Sæt perioden til halvårligt – så behøver du ikke foretage dig yderligere. Husk at anføre navn. I følgeteksten skal du skrive ”Betalt som bankoverførsel”. Så ved vi at du automatisk betaler kontingentet fremover.