
Hvad er Shinson Hapkido?
Shinson Hapkido har sine rødder i traditionel østasiatiske kampkunst og selvforsvar. Det har i stigende grad udviklet sig til en helhedsorienteret bevægelses- og sundhedstræning. Udover selvforsvarselementerne (håndteknikker, spark, greb, kast og faldteknikker) er sundhedsgymnastik, energi- og åndedrætstræning, meridianlære, meditation og massage vigtige dele af træningen. Shinson Hapkido lærer, hvordan man kan leve i harmoni med sig selv, med andre mennesker og med naturen.
Den koreanske meditations- og Hapkido-mester Ko Myong kom i 1983 til Tyskland og underviste i traditionel kampkunst i Europa. Ud fra ønsket om ikke at bringe mere kamp og konkurrence ind i denne verden, begyndte han at udvikle sin egen form.
Grundtanken – menneske og natur er ét – dannede udgangspunktet for udviklingen af Shinson Hapkido.
Shinson Hapkido indeholder indre og ydre selvforsvarsteknikker og aktiverer menneskets tre grundkræfter (Ki):
- kroppen – til styrkelse af sundhed og vitalitet
- åndedræt og livskraft – til øget energi og livsmod
- hjerte og sind – til styrkelse af (selv)bevidsthed og livsglæde.
Træningen er nogle gange blid og flydende, andre gange dynamisk og kraftfuld. Den indeholder bløde, runde, men også kampprægede elementer og består af et væld af bevægelser, der udføres enten langsomt i ro eller hurtigt med kraft. De fem undervisningsmetoder – tillid, respekt, tålmodighed, ydmyghed og kærlighed – danner grundlaget for træningen.
Shinson Hapkido kan læres af alle mennesker, uanset alder eller fysisk formåen.
Hvad betyder Shinson Hapkido?
Navnet Shinson Hapkido betyder oversat:
- Do — Vejen
- Hap — til harmoni
- Ki — mellem kræfter
- på basis af menneskelighed, livsglæde og kærlighed til naturen (Shinson).
Shinson Hapkido undervises og trænes ud fra de 5 læremetoder (Oh Shil Sang):
-
Tillid – Midum
-
Respekt – Yeey
-
Tålmodighed – Innee
-
Beskedenhed – Giomson
-
Kærlighed – Sarang


Træningen består af:
-
Selvforsvarsteknikker (med hænder, fødder, i partnerøvelser og alene, med led-låse, kast og meget mere)
-
Faldteknikker
-
Formløb (trane, abe, drage med flere)
-
Åndedrætsteknikker
-
Konditionstræning
-
Sundhedsgymnastik og mobilitet (Ki Do-In)
-
Ki-træning: energi- og åndedrætsøvelser
-
Massageteknikker, akupressur
-
Afspændingsteknikker, meditation
-
Asiatisk helbredelseskunst, livsvisdom og filosofi
Shinson Hapkido adskiller sig fra ”almindelig” sport ved, at alle menneskets tre grundkræfter (Ki) bevidst trænes og udvikles sammen:
-
Kroppen med målet: sundhed og vitalitet
-
Åndedræts- og livskraft med målet: energi og livsmod
-
Hjerte og sind med målet: et klart hjerte og et klart sind
