Vi er en forening baseret på frivillige kræfter

Shinson Hapkido Hvidovre er en frivillig forening, der siden 1989 har tilbudt træning i Shinson Hapkido i Hvidovre. Foreningen drives af engagerede frivillige instruktører og medlemmer, som alle bidrager til et trygt, respektfuldt og inkluderende træningsmiljø.

Hos os lægger vi vægt på fællesskab, respekt og personlig udvikling. Træningen tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og fokuserer på både fysisk bevægelse, selvforsvar, kropsbevidsthed og mental balance. Vi tror på, at træning skal styrke hele mennesket – ikke kun teknikken.

Shinson Hapkido Hvidovre er åben for alle der ønsker at lærer - børn, unge og voksne, og vi værdsætter et miljø, hvor der er plads til forskellighed, bevægelse og fordybelse. Her er ingen konkurrencepres – til gengæld er der fokus på læring, samarbejde og glæden ved at bevæge sig sammen. Men for dem, der ønsker at udvikle sig videre, findes der krævende prøver, hvor alle kan overgå sig selv.

Vores historie

Dojang Hvidovre opstod som en del af den tidlige udbredelse af Shinson Hapkido i Danmark, hvor en lille gruppe udøvere modtog træning af Shinson Hapkidos grundlægger Ko Myong. Den første organiserede træning i Hvidovre fandt sted den i 1989, hvor dojang’en blev etableret som en sektion under Dojang Holbæk. På dette tidspunkt var Shinson Hapkido stadig en relativt ny disciplin i Danmark, og Hvidovre blev hurtigt et vigtigt lokalt samlingspunkt

I de første mange år foregik træningen blandt andet på Strandmarkens Fritidscenter, som dannede rammen om både træning, gradueringsforberedelse og det sociale fællesskab. Her voksede dojang’en støt og blev en fast del af det lokale forenings- og idrætsliv.

I løbet af 2000’erne udviklede Dojang Hvidovre sig organisatorisk, og i 2010 blev dojang’en en selvstændig enhed, adskilt fra moderdojang’en i Holbæk. Den første leder af den selvstændige dojang var Torben Bruun, som stod i spidsen for at videreføre træningen og værdierne i Shinson Hapkido i Hvidovre.

Siden da har Dojang Hvidovre haft forskellige træningslokaler i kommunen, men har hele tiden fastholdt sit fokus på Shinson Hapkidos helhedsorienterede tilgang til selvforsvar, sundhed, bevægelse og personlig udvikling. Dojang’en har gennem årene været båret af frivillige instruktører og engagerede medlemmer og har opbygget et stærkt fællesskab på tværs af alder og erfaring.

Møde vores dygtige undervisere

Martial arts class with instructor demonstrating techniques to children dressed in black uniforms with yellow belts, inside a wooden-paneled room with skylights.

Torben

Underviser og Dojangleder

Underviser ungdoms- og voksentræning onsdag

Tlf. 61 71 81 43

Martial artist in a black uniform with yellow trim demonstrating a stance with a wooden staff in a gym with a colorful mat, blue background, and person in silhouette in the background.

Sam

Underviser

Underviser voksenholdet og
Ki Do In-træningen torsdag

Tlf. 22 44 59 03

Stacked smooth stones of various colors and sizes, arranged vertically on a white surface

Jonas

Underviser

Underviser børneholdet onsdag 16.30-17.30

Tlf. 24 68 42 02

Stacked smooth stones of various colors and textures on a white surface with a plain background.

Bobby

Underviser

Underviser børne- og ungdomsholdet mandag 17.30-19.00
Stacked smooth stones of various colors and sizes against a plain light background.

Yoni

Underviser

Underviser voksenholdet mandag 19-21